Københavnske lystfiskere drømmer om en vild Harrestrup Å, og drømmen har allerede politisk medvind.
Løber 14 km gennem ti kommuner fra Harrestrup (ved Albertslund/Ballerup) til Kalveboderne mellem Hvidovre og København
Store dele af åen er i dag flisebelagt og præget af dårlig vandkvalitet
De øverste strækninger er klassificeret som naturligt vandløb – hvilket forpligter kommunerne til at sikre rent vand og levevilkår for fisk og planter
Forestil dig at stå midt i København - omgivet af motorvejsbroer, parcelhuskvarterer og byens støj – og kaste fluen ud til blanke havørreder i en bynær å. Den vision arbejder to af hovedstadens største lystfiskerforeninger nu målrettet på at gøre til virkelighed.
Projektet “Havørreder i Hovedstaden, en vild Harrestrup Å” skal gøre det muligt for havørreder at leve og gyde i Harrestrup Å, der slynger sig 14 kilometer gennem ti kommuner i hovedstadsområdet.
”Det vil være en verdenssensation, hvis der midt mellem villakvarterer og under motorvejsbroer i København igen kan svømme havørreder rundt,” siger Andreas Findling-Rottem, formand for Fiskeklub København og en af initiativtagerne bag projektet.
Sammen med Hvidovre Sport- og Lystfiskerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Lystfisker Danmark arbejder klubben for at omdanne åen fra et kanaliseret kloaklignende vandløb til et levende stykke natur.
”Det vil kunne give københavnerne et helt nyt åndehul - en grøn korridor mellem byens larm, hvor man faktisk kan opleve naturen helt tæt på. Og hvis vi samtidig kan skabe en vild havørredstamme, vil det være en kæmpe gevinst for byens fiskeri, som især børn og unge har fået øjnene op for de seneste år,” fortæller Findling-Rottem.
Ifølge Bjarke Dehli, fiskeplejekonsulent hos DTU Aqua, er projektet både ambitiøst og realistisk. Et nyt notat fra DTU bekræfter, at der tidligere har levet havørreder i Harrestrup Å – og at de kan vende tilbage, hvis forholdene forbedres.
”Det er slet ikke urealistisk, at der igen kan komme havørreder i Harrestrup Å,” siger Dehli.
Han peger dog på, at der skal skabes fri passage ved de to spærringer, der i dag blokerer åen, og at vandkvalitet og vandføring skal forbedres betydeligt:
”Skal havørreden overleve, kræver det både rent vand og en stabil vandføring. Det er desværre ikke tilfældet i dag, men kommunerne kan ændre det.”
